Kildeopgave om slaver [Til læreren - "Folket styrer" - Hit med Historien 7. ] [Forsiden ]

Undersøg en kilde

Læs kilden til venstre. Besvar spørgsmålene. Du skal nok klikke på "tillad blokkeret indhold" for at se spørgsmålene.

Kildeopgave Slaver

Slaver

I grundbogen side 14-15 kan du læse om slaver. Nederst på side 14 kan du læse, hvad filosoffen Aristoteles skrev om slaver. Her er mere om, hvad han skrev:

"Lad os først behandle forholdet mellem herre og slave. Så kan vi blive klar over de krav, livet nødvendigvis må stille. Dernæst kan vi forsøge, om det er muligt at nå til en bedre forståelse af dette forholds karakter end den, der er den almindeligt antagne.

Der er nemlig nogle, der mener, at dette at være Herre i sit eget hus beror på en særlig indsigt, og at husførelse og herredømmet over slaver, borgerlig regering og kongemagt stort set er det samme […]

Andre mener derimod, at det er i strid med naturens orden at holde slaver, da det forhold, at en er herre og en anden slave, er fastsat ved lov, men der er ikke nogen naturlig forskel mellem et menneske, der er herre og en der er slave. Forskellen er derfor ikke retfærdig, da den beror på tvang.

Indtægt er [...] en del af hus og hjem og erhvervelse af indtægt en nødvendig forudsætning for husførelse. Eftersom det er umuligt at leve end mindre at leve på rette måde uden de nødvendige midler. Ligesom det i de forskellige bestemt afgrænsede fag er nødvendigt, at man har det værktøj, som skal bruges, hvis arbejdet skal udføres rigtigt. Således er det også tilfældet for lederen af husførelsen. Værktøjet er her dels livløse ting dels levende væsner, således som styrmanden har roret, som er et livløst redskab og udkigsmanden, som er et levende redskab. I alle fag er den underordnede hjælper en art værktøj. Således er også det, man erhverver, værktøj til livsførelsen, og erhvervelsen består i et vist antal redskaber. Slaven er en levende ejendel [...].

Nu er det således, at det, der almindeligt kaldes redskaber, er værktøj til at tilvirke eller frembringe, mens en ejendel er værktøj til at udføre handlinger [...]. Udtrykket "ejendel" anvendes ligesom udtrykket "del" af et hele. For delen er ikke blot en del af noget andet, men hører uløseligt sammen med dette. Således forholder det sig også med en ejendel. Derfor er herren blot slavens herre. Han tilhører ikke slaven, som derimod ikke blot er herrens slave, men i alle henseender tilhører herren. Hvad slaven er efter sin natur og sin virken, vil således være klart. For den, som efter naturens orden ikke er sin egen herre, men tilhører en anden, ihvorvel han er et menneske, er efter naturens orden slave. Og han tilhører som menneske et andet menneske, hvis ejendom han er, ihvorvel han er et menneske, og en ejendel er et redskab, der kan virke, adskilt fra ejeren.

Om der findes nogen, som ifølge naturens orden er således eller ikke, og om det er bedre og retfærdigt for noget menneske at være slave eller ej, eller om enhver form for slaveri strider mod naturen, det er det spørgsmål, der herefter skal undersøges.

Det er imidlertid ikke vanskeligt at komme til klarhed herover så vel ved at foretage en tankemæssig undersøgelse som ved at betragte det daglige livs erfaringer. At nogle nemlig skal regere og andre regeres, hører til de ting, der ikke blot er nødvendige men også
gavnlige, og straks fra fødslen af er denne forskel til stede, at nogle er bestemt til at regere, andre til at regeres [...]. For i samtlige ting, der er sammensat af flere dele og kommer til at udgøre en fælles enhed, hvad enten delene er sammenhængende eller adskilte fra hinanden, er der noget, der hersker, og noget, der beherskes. Denne dobbelthed er ifølge hele naturens orden til stede i de besjælede væsener. […]

Først og fremmest består det levende væsen af sjæl og legeme, og af disse to dele er den ene af naturen herskende, den anden behersket. Det er nu rimeligt at undersøge, hvad der er naturens orden, i de ting, der er naturligt udviklet og ikke i dem, som er mangelfuldt
eller forkert udviklet, og derfor må vi undersøge det menneske, der, både hvad legeme og sjæl angår, er mest fuldkomment, da dette forhold mellem sjæl og legeme her vil træde klart frem. For hos væsener, der af naturen er slette eller i en slet tilstand, kunne det ofte se
ud, som legemet hersker over sjælen, fordi de befinder sig i en dårlig og naturstridig tilstand.

Det er altså, som vi hævder, først og fremmest i et levende væsen muligt at iagttage både noget, der regerer enevældigt og noget, der svarer til en borgerlig regeringsforms princip. For sjælen hersker som en herre over legemet, mens forstanden regerer over lidenskaberne som regeringen i en stat og som en konge. I disse tilfælde er det klart, at det stemmer med naturens orden og er gavnligt for legemet at blive behersket af sjælen og for lidenskaberne at blive behersket af fornuften og den forstandsmæssige del af sjælen, mens det i alle tilfælde er skadeligt, hvis de to nævnte sider af livet har lige stor magt, eller den ringere har større magt end den bedre.

På samme måde forholder det sig på sin side mellem mennesker og andre levende væsener. De tamme dyr er nemlig af naturen bedre end de vilde, og for dem alle er det bedst at blive behersket af mennesket, da de i så fald opnår at leve i sikkerhed. Endvidere
er forholdet mellem kønnene det, at hankønnet i forhold til hunkønnet er det stærkeste og herskende. På samme måde må det nødvendigvis også forholde sig med alle mennesker. De, som er så meget forskellige fra andre mennesker, som sjælen' er fra legemet, og
et menneske fra et vildt dyr, er fra naturens hånd slaver. Sådan er de mennesker, hvis naturlige opgave det er at bruge deres legeme, og hvis højeste evner netop ytrer sig derved. For dem er det bedst at blive behersket på denne måde, så vist som det er tilfældet
for andre væsener, som allerede omtalt. For af naturen er de bestemt til slaver, som kan være en andens ejendom, og derfor også er det, og som har så megen del i fornuften, at de opfatter men ikke kan tænke selvstændigt. For alle de andre levende væsener følger
ikke fornuften, idet de opfatter den ved sansning, men ledes af deres fornemmelser. Den brug, der gøres af disse to forskellige slags væsener, er nu heller ikke synderlig forskellig, idet det arbejde, som er nødvendigt for livets ophold, ydes ved hjælp af legemet for begge
parters vedkommende, så vel slaverne som de tamme dyr.

Nu har naturen en tilbøjelighed til at gøre også legemerne forskellige hos de frie mennesker og hos slaverne ved at gøre de sidstes stærke til det nødvendige arbejde, de fries ranke og uegnede til udførelsen af et sådant arbejde, men egnede til virken i det borger-
lige samfunds liv, der jo udfolder sig dels i virksomhed i krig, dels i fredens gerning [...]."

At altså nogle mennesker fra naturens hånd er frie, medens andre er slaver, er klart nok, og for disse sidste er det både gavnligt og retfærdigt, at de arbejder som slaver.